lørdag, februar 25, 2006

Knap fire timer

Til tider har jeg ikke brug for mere, for at føle at jeg nærmest har været på en lille, mental-ferie! I dag drejede det sig om en tur til Lyngby, hvor jeg havde valgt at gøre min mor selskab. Når man - som min mor - er enlig, mener jeg, at man ind i mellem skal tilbydes selskab. Ærindet gik hertil hvor jeg jo sagtens kunne få tiden til at gå, mens min mor klarede sit.

Turen gik også til Speich Design, hvor der er uendelig stor inspiration af hente. Her forhandler de bl.a. også flere af de japanske håndarbejdsbøger, som vi ser rundt omkring.

Ved siden af ligger Fru Hurups delikate butik, hvor man kan købe te/kaffe i alle afskygninger, chokolade, kopper, krus, kander, krydderier, ja, jeg kunne blive ved. Endelig fik jeg lejlighed til til at købe mig en China Green Tea Ball, som er kinesisk grøn te bundet med en rød blomst. Den lægges i et glas, og glasset fyldes med friskkogt vand. Efter ca. 10 minutter har blomsten foldet sig ud og er ganske smuk. Så jeg håber, at smagen på teen står mål med den visuelle oplevelse. Den skal gemmes til en særlig stund - snart. Måske en af de stunder hvor man er ganske alene hjemme.

Efter at have nydt en godt kop kaffe i godt selskab, gik turen hjem igen. Vejret var godt, togturen bød på mange smukke steder i solskinsvejret. Humøret var højt.

Det blev endnu bedre, da postmand Per havde været et smut forbi. Blandt andet modtog jeg det nyeste nummer af Interweave Knits. Det er nu lagt til side til det rigtige tidspunkt. Så skal hver en side nydes! Det er som at gemme et stykke god chokolade og glæde sig til at nyde det.

Derudover modtog jeg også det sidste nøgle garn til den vilde poncho. Den glæder jeg mig meget til at komme i gang med. Samtidig vil jeg lige benytte lejligheden til at rose Garnnøglets service. Intet at klage over! Det er ikke sidste gang, at jeg har handlet der.

Først skal Snowdrop lige blive færdig. Hulmønsteret øverst er strikket, og jeg er nu igang med bare at strikke derudaf. Det strikketøj nyder jeg, og jeg pusler allerede med at ville strikke en model i måske alpaca og bomuld. Størrelsen er jeg lidt usikker på.....

Sidst men ikke mindst - har Tante Grøn i Odense sørget for at vores lysekrone blev leveret på vores adresse. Det kalder jeg service! Så, Susanne, du efterlyste et billede af den, det får du her. Den er overdådig, flot - ingen tvivl om det, for for f....., hvor må den blive støvet her i huset!


Alt i alt en fuldstændig vidunderlig lørdag formiddag. Hvad I ikke ved, er at jeg fra en tilstand af nærmest euforisk lykke, på et nano-sekund røg ind i en tilstand hvor jeg i et par minutter ikke kunne andet end gentage noget så latrinært som ordet pis... Beklager mit ordvalg. Min dejlige mand troede, at når jeg bloggede, så læste jeg bare andres blogge og slukkede derfor for strømmen for at ville tilslutte lysekronen...... Der blev der slukket for lykkefølelsen, og nu er det bare en ganske almindelig lørdag. Så 4/5 af dagens indlæg måtte rekonstrueres og det på et tidspunkt, hvor man at dømme efter svartiderne, må gå ud fra at den halve jordklode er i gang med at indsætte billeder. Der skal mere end almindelig tålmodighed til. Det er der bare ikke plads til, når man brænder for at bringe et indlæg på sin blog.

Da mænd ikke fås dejligere end min, bærer jeg ikke nag. Så jeg glæder mig allerede til senere på dagen, hvor jeg får lejlighed til at være hans kæreste. Vi skal i biografen. Selvom jeg godt kan ærgre mig over, at den totale lykkefølelse ikke varede lidt længre..... Det er aldrig til at vide, hvornår den er der igen. Den kommer, det ved jeg med sikkerhed.

6 Comments:

Blogger Julie said...

Ha-ha, her i eftermiddag fandt Alma også en fantastisk lysende rød knap under mit pc-bord, som hun bare MÅTTE trykke på, og så røg hele indkøbskurven ellers hos Jimmy Beans Wool...man skulle sgu' tro, at ungen stod i ledtog med Johnny ;-)Flot lysekrone iøvrigt!
KH Julie

7:39 AM  
Blogger Julie said...

Så var der endelig hul igennem til Jimmy, den dejlige rad ;-)
KH Julie

7:58 AM  
Blogger Susanne said...

Den var jo værd at vente på !! En herlig lørdag, de dage skal værnes om og nydes :o)God weekend til den "uheldige" mand og dig !!
Kh Susanne

8:10 AM  
Blogger Helle Holst said...

Kære Mette
Håber at resten af weekenden bliver lige så fantastisk som din lørdag formiddag. Det lyder som om du har været et lille smut i himlen.
Kh. Helle

12:54 PM  
Anonymous britt said...

Sikke et indlæg, Mette! Det oser simspelthen væk af hygge, stemning, lykke og dejlige oplevelser. Hvor er det dejligt. Jeg er spændt på at se din Snowdrop færdig - og måske på?
KH Britt

1:13 PM  
Blogger Linda said...

Aj, hvor lyder det bare fredfyldt og hyggeligt. Jeg er dybt misundelig, vil også til Lyngby og kigge på fine teblomster. Håber I havde en dejlig aften sammen!
kh Linda

1:03 AM  

Send en kommentar

<< Home