lørdag, marts 04, 2006

Dagen derpå

Tak for alle jeres fødselsdags-kommentarer. Det er jo helt utroligt at modtage hilsener fra nær og fjern.


For år tilbage husker jeg, hvor mormor-agtigt det var, når gavepapirer blev foldet ærbødigt sammen efter modtagelsen af en gave og gemt væk. Jeg forstod det ganske enkelt ikke - den gang..... Hvem sidder nu og gør det samme selv og bare nyder papiret..?! Det kan som både være krøllet og umiddelbart ubrugeligt igen, men alligevel. Bogen er en fødselsdagsgave, så nu kan biblioteket få deres eksemplar tilbage på hylden igen.

Min søster kender min begejstring for smukt papir og har givet mig dette gavepapir. Der går altid et stykke tid, før jeg nænner at tage hul på rullerne.... Hvs der skal pakkes gaver ind i det, skal det kun være til en modtager, der sætter pris på det.


Efter udvidelsen af den royale familie besluttede jeg hurtigt, at jeg ikke hoppede med på "projekt prinsesvøb". Ikke fordi det ikke var flot, afgjort, men alle skulle jo strikke det. Så bliver jeg mættet af et projekt, inden jeg overhovedet er kommet i gang. Det vil sige lige til jeg så Butik Strik's udgave af svøbet brugt som sjal. Det er strikket i det blødeste, bløde alpaca/silke garn, som får det til at "falde" med en tilpas tyngde, der bare fuldender sjalet. Det er så smukt. Lækkert garn er jo som regel ikke billigt, så økonomien satte en stopper for det projekt. Indtil jeg fik de to gavekort til butikken. Så nu er jeg indtil videre ejer af 4 nøgler af garnet, mens resten ligger i butikken og venter på mig. Så ser vi, om projektet bliver færdigt, inden kronprinsessen eventuelt venter en ny, lille royal baby, for hvad skal vi mon så strikke...?!

7 Comments:

Anonymous Julie said...

Du stryger garanteret også gavepapiret - det kunne lige ligne dig ;-)

Jeg ville iøvrigt holde et ekstra godt øje med postkassen i næste uge, hvis jeg var dig!!!

KH Julie

8:34 AM  
Blogger Karin MALLE Jegsen Petersen said...

Hej Mette!

Jeg nåede slet ikke at ønske dig tillykke igår med fødselsdagen..... så et stort tillykke med dagen. Sikke mange dejlige gaver du fik og mest må jeg nok sige, at det er ret imponerende, at din kære husbond sådan har bestilt et strikkekit til dig....sådan helt af sig selv....det må jeg ha' lært min mand!
Og sidst.... det der med at gemme gavepapir.....har også altid grint af min farmor, der troligt gemte smukke stykker og brugte strygejernet til at glatte med.....jeg gemmer foreløbig også bare fine gave papirer....lad os se om strygejernet også kommer i brug!
Go' weekend og nyd dit nye strikketøj...jeg har også lige indkøbt alpaka til svøbet!

Malle

8:41 AM  
Blogger Fru Schwartz said...

Hænger "Prinse-sjalet" i butik Strik??...Jeg må hellere lige tjekke det ud når jeg lige om lidt kommer til Hillerød og omegn (uh, det bliver godt!)...Det lyder fantastiskt flot...og det valgte garn kan da kun hjælpe yderligere på det!

Kh Helle

10:43 AM  
Anonymous Bettina said...

hihi* Jeg gemmer også det flotte og hele gavepapir, det ser altså så kedeligt ud, når alle gaver under juletræet er fra samme legetøjsbutik med samme indpakningspapir omkring (eller for den sags skyld med papir fra de samme 3 ruller, jeg lige har købt det år). :o) Det lærte jeg derhjemme. Og garnet - er det BabySilk fra Du Store Alpakka? Det er mit YNDLINGSgarn, måske fordi det er det mest luksuriøse, jeg har haft mellem hænderne. Mit FBS er strikket i det, og det er ikke mindre end genialt pga. garnets lette tyngde.

1:26 PM  
Blogger Mette said...

Nu skal man aldrig sige aldrig, men indtil videre er papiret ikke blevet strøget. Så måske, Malle, pludselig står du og jeg alligevel med strygejernet! Garnet har ikke noget navn. Det er der meget garn i Butik Strik, der ikke har, men jeg ved, at de har handlet en del garn fra Peru.

11:48 PM  
Anonymous britt said...

Jeg kan skam huske en farmor, der gemte BÅDE gavepapir og gavebånd. Hun kunne bruge hele juleaften på at sidde og glatte gavebåndet i hænderne.
Alpakka-silke - det MÅ jeg også strikke af en dag. Jeg må snart et smut til Hillerød....bl.a. for at se butik Strik....
Og kage-bogen er også på min ønskeseddel - jeg synes den er noget så fin og meget inspirerende!
Knus, Britt

2:19 AM  
Blogger Mette said...

Britt, du må eje det garn! det er bare så lækkert! Tænk der ligger 5 nøgler i Butik Strik og "venter" på mig.

8:08 AM  

Send en kommentar

<< Home