søndag, marts 12, 2006

Okay, okay

Jeg gør det, jeg bøjer mig og viser en flig af hækle-projektet. Kun fordi I er så gavmilde med jeres kommentarer om mine øreringe! Så spændende er hæklerierne jo heller ikke. Knap fire, blå/brun-stribede "dutter"! Vi er i dyreriget, kan jeg afsløre.

Det er som ikke fordi, at projektet i sig selv er hverken stort eller spændende. Jo, at hækle er lidt spændende for mig, som kun er vant til at hækle kanter. I midten af 70'erne hæklede jeg et par bøllehatte, der skulle passe til min islænder og mine ørkenstøvler.... Så måske det kan gå hen og blive et alternativt projekt, når det er færdigt. Lad os nu se hvor langt jeg når! Intentionerne er skam gode!

Resten af dagen vil jeg hellige mig en yderst forsømt Snowdrop!

7 Comments:

Blogger Liselotte said...

Jeg hækler også lige nu - som alternativ til strikningen, som slet ikke duer lige nu. Jeg får så forbandet ondt i armene af strikkeriet, så lige nu bliver der hæklet flippede pudebetræk. Herligt :-)

God fornøjelse med "dyret"

10:34 AM  
Blogger Mette said...

Pudsigt, Liselotte, jeg har selv sværmet lidt med idéen om pudebetræk. Der er også en drøm om et slumretæppe af oldemorsfirkanter. Det er dejligt afvekslende at hækle. Glæder mig til at se dine puder!

10:40 AM  
Anonymous britt said...

Slumretæppe af oldemorfirkanter - uuuhhhh ja - også en drøm her. For slet ikke at snakke om den hæklede nederdel i Rowan magasinet et par vintre tilbage.....måske bliver hæklemodet stort nok en dag....
KH Britt

12:18 PM  
Blogger Helle Holst said...

Tak for kigget Mette. Nu kan jeg sove roligt i nat, bortset fra at jeg nu også har fået den vildeste lyst til at hækle oldemorfirkanter :o)
Glæder mig til at se hvilken krop de fire dutter skal sidde på. Det ser godt ud!
Kh. Helle

12:32 PM  
Blogger Mette said...

Ja, Britt, den nederdel drømmer jeg stadig om, men det overstiger hvis mine evner. Vi kan jo selvfølgelig vælge en hækle-a-long!

1:03 PM  
Anonymous Sofie said...

Det ser spændende ud - og jeg glæder mig til se, hvad det er for et blå/brunt dyr du har skabt.
Det må være 25 år siden, jeg sidst havde en hæklenål i hånden - så jeg kan vist kun kalde mig selv begynder (eller ikke-starter) på det område..jeg kan ikke engang hækle kanter!
Uheldigvis er der jo liiige det der med tiden og døgnets manglende timer. Så jeg vil drømme sødt om hæklede slumretæpper og puder - og tro på jeg en dag for tid til den slags udskejelser :-)

2:54 PM  
Anonymous Christine said...

Jeg synes de små hæklede dutter, meget ligner et dyr jeg har hæklet, den skulle vel ikke tilfældigvis have en meget lang "næse"?

Men benene ser meget fine ud, de glæde rsig sikkert itl at få en krop:-)

Christine

11:28 PM  

Send en kommentar

<< Home